|
Side 2 af 18
Velkommen til Dragon

Som nævnt hedder AMD’s nye samlede platform Dragon, og ifølge AMD vil Dragon i højere grad end Spider blive markedsført som en komplet platform. Oprindeligt var det nemlig planen, at Spider-platformen skulle være at finde i computere i detailhandlen, men det endte i høj grad som et fatamorgana.
AMD har med Dragon fastslået, at det ikke nødvendigvis giver god mening at betale i dyre domme for en kraftig Core i7-processor med dertilhørende komponenter i form af et dyrt bundkort og ligeledes bekostelige triplechannel-hukommelse. Dragon skulle herimod være ensbetydende med en fornuftig standardydelse i kraft af sit ATI Radeon HD 4800-grafikkort og ATI’s Stream-teknologi. Sidstnævnte gør det muligt for den grafiske processor at overtage flere af de applikationsmæssige beregninger, som tidligere ellers var forbeholdt computerens sædvanlige processor.
Stream er en GPGPU-løsning (general-purpose computation on graphics processing units), der kan betragtes som AMD’s modsvar til Nvidias CUDA. Såfremt brugeren har et grafikkort fra Radeon HD 4000-serien samt Catalyst 8.12 eller en nyere driverversion installeret, kan de mange ”kerner” i den grafiske processor øge hastigheden ved afvikling af almindelige applikationer fra udviklere såsom Adobe, Microsoft, ArcSoft og CyberLink. Nvidia har stadig et betragteligt forspring, og idet det forventes at fremtiden vil byde på endnu flere applikationer med GPGPU-understøttelse, vil det blive endnu vigtigere for AMD at gøre indhug i Nvidias forspring. På nuværende tidspunkt er antallet af kommercielt tilgængelige Stream-kompatible applikationer nemlig begrænset til et minimum, mens Nvidia på den anden side allerede har sikret sig understøttelse for CUDA i flere af applikationerne i Adobe CS4. Almindelige forbrugere vil næppe have den helt store gavn af disse teknologier, idet moderne processorer allerede med lethed er i stand til at håndtere de krav, almindelige forbrugere har til deres applikationer.
Udover Stream-teknologien skulle Dragon byde på fordele i forbindelse med overclocking af systemet. Ifølge AMD skulle overclocking være særdeles simpelt - selv den helt almindelige computerbruger, Hr. Jensen, skulle nu kunne få glæde af den ekstra ydelse, der kan presses ud af systemet på denne måde. Hemmeligheden bag den simple nye overclocking skulle være applikationen ved navn AMD Overdrive – der nu forefindes i version 3.0. Phenom II er ikke nævneværdigt hurtigere på standardfrekvenserne, men der er langt mere af det, AMD kalder headroom – altså processorens evne til at kunne fungere ved højere frekvenser i forbindelse med overclocking.
AMD dokumenterede allerede tilbage i november måned sidste år, at Phenom II, selv med almindelig luftkøling, kunne nå frekvenser tæt på en gigahertz over standardfrekvensen, og med flydende nitrogen, LN2, blev noget så ekstremt som fem gigahertz og derover muligt. Vi ser derfor frem til at finde ud af hvor meget vores Phenom II-sample kan overclockes på luft, og på den måde give os et svar på nøjagtigt hvor hurtigt AMD’s nye arbejdshest kan løbe, og ikke mindst om den bliver i stand til at kæmpe sig op på siden af Core i7.
Inden vi når så langt skal vi dog først kigge på de forbedringer Phenom II introducerer, samt evaluere de opgraderingsmæssige perspektiver, der er centrale for alle dem, der overvejer at investere i den nye Phenom.
 |
men det er godt blandet hvordan den yder den Phenom II det må siges
Men jeg havde nu godt set fra en overclockers syns punkt at cpu'en var blevet testet til den ikke kunne mere på luft.
For jeg kender det MSI bundkort næsten som min egen bukselomme og ved at der er mere i boardet hvis man lige gider og sætte sig ned og rode med volt indstillinger for det er der MSI boarderne er lidt dårlige.
Men jeg ser frem til at skulle have sådan en lille djævel i min lan gamer og vandet er klar til den så jeg kan få rodet med 4 ghz++ oc på en AMD cpu. Min gamle Althon X2 4800+ vil ikke mere ind de 3,6 ghz på vand men de er så også "kun" et 1100 mhz oc på en Althon X2 cpu