|
Side 1 af 18 
AMD lancerer i dag Phenom II-processoren, og Viking Reviews er klar med både anmeldelsen såvel som sammenligningen med et udvalg af de nærmeste konkurrenter.
Phenom II-processoren lanceres som en del af Dragon-platformen. I lighed med den tidligere Spider-platform er Dragon også i høj grad baseret på marketinghistorien om, at sætter du et AMD 790GX-baseret bundkort, en Phenom II-processor og et ATI-grafikkort fra Radeon HD 4800-serien sammen, vil du få et system med en helt uforlignelig ydelse til prisen. Det vil vi komme yderligere ind på i løbet af artiklen.
Oprindeligt var det AMD’s plan, at Phenom skulle tage konkurrencen op med Intels guldæg, Core 2. Det viste sig dog, at Phenom ikke var i stand til at skalere godt nok til at kunne slå Intels Core 2 – og hvad værre var, processoren var behæftet med den efterhånden famøse ”errata”. Konklusionen blev derfor, at AMD var nødt til at konkurrere på priserne, hvilket betød, at AMD måtte stramme livremmen i endnu større grad. AMD har efterhånden i mange år været nødt til at konkurrere på prisen, hvilket i flere omgange har medført likviditetsproblemer – senest i forbindelse med købet af ATI.
Core i7 var derfor alt andet end velkommen hos ledelsen i AMD. Ved at integrere hukommelsescontrolleren i selve processoren, ligesom AMD, formåede Intel at forbedre den i forvejen glimrende skalering i Core 2-serien, hvilket alt andet lige har gjort det til en vanskelig opgave for Phenom at konkurrere med Intel. Selv med E3-versionen af Phenom nåede AMD aldrig op på siden af Core 2, og med en endnu hurtigere processorserie skal AMD ikke blot overgå sin egen tidligere serie – chipfabrikanten skal oven i købet overgå en forbedret arkitektur fra Intel.
Et sidste punkt som på det seneste har været AMD’s akilleshæl er strømforbruget. Selvom AMD’s Phenom-processorer leverede en dårligere ydelse end Core 2, brugte de alligevel væsentligt mere strøm, hvilket både ud fra et miljømæssigt og økonomisk perspektiv ikke er rentabelt på lang sigt. Netop strømforbruget er et af vores fokusområder i denne test af AMD’s nye processorgeneration.
 |
men det er godt blandet hvordan den yder den Phenom II det må siges
Men jeg havde nu godt set fra en overclockers syns punkt at cpu'en var blevet testet til den ikke kunne mere på luft.
For jeg kender det MSI bundkort næsten som min egen bukselomme og ved at der er mere i boardet hvis man lige gider og sætte sig ned og rode med volt indstillinger for det er der MSI boarderne er lidt dårlige.
Men jeg ser frem til at skulle have sådan en lille djævel i min lan gamer og vandet er klar til den så jeg kan få rodet med 4 ghz++ oc på en AMD cpu. Min gamle Althon X2 4800+ vil ikke mere ind de 3,6 ghz på vand men de er så også "kun" et 1100 mhz oc på en Althon X2 cpu